Hvordan og med hvad jeg arbejder

Jeg har altid været kreativ, og er det stadig, på mange områder:
miniaturer, håndarbejde af alle slags og alt med klippe/klistre.
Nedenfor kan du se et foto af en del mit “arbejdsværelse” –
min PC skærm kom ikke lige med på billedet, men den er et
særdeles vigtigt stykke værktøj for mig i alt hvad jeg laver.

Af akvareller bruger jeg flere mærker – jeg bruger både tubefarve, blokke og akvarelblyanter.
Jeg har et bredt udvalg af farver og pensler – men jeg er ikke særlig prof – jeg nyder bare
at male. Det er det vigtigste synes jeg.

Og så er der klippe/klistre delen – nogle kalder det découpage eller collage. I størstedelen
af mit liv, har jeg samlet på udklip, så jeg har mange. Køber f.eks. antikblade og andet når
biblioteket sælger ud. Det er så skønt, at sidde med sådan en stak og bare klippe 🙂

Jeg bruger min skæreplade og skalpel til udskæring af enkeltdele og detaljer. Af andre
ting jeg har til min hjælp, kan nævnes min wacom tablet, mit lysbord og Photoshop.

Har du spørgsmål angående mine illustrationer, så skriv til mig under KONTAKT